torsdag den 18. december 2014

Infrastruktur
Først vil jeg lige fortælle en lille krummelure fra Chennai, som jeg har læst, det passer godt til Indien, så det er lidt morsomt.

Det er fredag aften. Mørket har sænket sig over Chennai i det sydøstlige Indien. I Kamarja-terminalen i Chennai International Airport er stemningen på kogepunktet. På grund af kraftig tåge i Delhi er mange fly forsinket, og utålmodigheden breder sig blandt de mange hundrede ventende passagerer.
Med ét bliver alt sort. Rulletrappen går i stå. De maniske stemmer, der i flere timer har forsøgt at berolige passagererne med, at de nok skal komme af sted, holder med ét op. Alt går ud, og de første små skrig lyder fra nogle af de fjerneste kroge af lufthavnen. Der går ikke mere end et par sekunder, før strømmen igen er tilbage i Kamarja-terminalen. En flok kinesere forsøger at orientere sig. Selv om Kina har været igennem samme udvikling, har de næppe oplevet, at strømafbrydelser er hverdagskost, som tilfældet er i Indien. 

Som skrevet er strømafbrydelser hverdagskost i Indien, så hvis man rejser i Indien, er det altid en idé at have en lille lommelygte i tasken.

Indiens infrastruktur vokser derimod, motorvejene bliver meget mere ligesom på "Autobahn" i Tyskland. Men selvom udviklingen sker, sker der ikke noget med bilisterne. Der er stort set ikke nogen på motorvejen uanset tidspunkt og begivenhed. Der sker til gengæld ofte det at en ko, småbørn, geder, kvinder, og mænd fiser ud på motorvejen, mens bilerne kører, så en gang imellem sker der også dødsfald. Motorveje eller landeveje, er over det hele i landet.

Inde i midtbyen er der til gengæld herre travlt, alle skal komme først og vejen er stoppet. Reglen bilisterne følger er "den største bestemmer", og det må man sige at lastbilerne udnytter.

Billedet viser en 5-sporet vej (selvom man ikke kan se det) og alt er kaos. Bilerne holder typisk nok ude på fodgængerfeltet. Privat billede.

En vigtig del af Indien infrastruktur er toget. De fleste indere tager toget til og fra arbejde, byen, venner, osv. Togene er derimod ikke ligeså lang fremme i skoene som motorvejen, togene har stort set ingen vinduer, men derimod er der tremmer for togets metal, så man lige an se ud. De fleste indere vel og mærke benytter sig af den primitive del af toget, nemlig "Monkey class". Én kabine på Monkey class kan rumme omkring 100-150 personer. Jernbane er der næsten over det hele i landet.  

Mumbai er Indiens største havn, ved hjælp af skibe foregår det meste af deres varertransport, men selvfølgelig også med fly. Hvis man køber fx et tæppe i Indien, kan man få det sejlet hjem til Danmark for næsten ingen penge, man får til gengæld et problem hvis man skal betale told, men det sker sjældent.

Indien er et stort land, og derfor er der ikke alle steder internet -og telefonforbindelse. Mindstedelen af Indiens befolkning ejer heller ikke en computer, det er faktisk kun 13 ud af 100 der bruger computer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar